Autoriseret psykolog og HD i Informatik- og Økonomistyring

Erhvervspsykolog
Finn Weber

Forside Psykologisk konsultation Krisestyring og traumer Stress Karrierevejledning Konflikter Forandringer Kurser og workshops Kontakt

Medlem af:

Hvordan opstår stress?

 



















Følelser udspringer grundlæggende fra tre regulerende systemer:


Trusselsystemet
Det bedst kendte system når vi taler om stress er nok trussel-systemet. Trussel systemet sikrer, at vi aktiveres til kamp/flugt/freeze adfærd når vi oplever, at der kan være trusler mod os i tilværelsen. Trussel systemet aktiverer negative følelser som angst, vrede, afsky, bekymringer, nervøsitet mv.






















Tryghedssystemet
Tryghedssystemet er måske det mest oversete af de tre, men ikke desto mindre det allervigtigste. Det aktiverer vores adfærd hen mod omsorg for andre, hjælpsomhed, intimitet og hygge og tryghed i sociale fællesskaber – altså en lang række af de sociale forhold, der har været helt afgørende for, at vi som art har kunnet finde sammen i grupper, overleve og udvikle os. Tryghedssystemet afføder følelser som lykke, tryghed, intime og varme følelser for andre og følelser af afslappethed og ro.





































En del af forklaringen på at vi fastholdes i engagementet er, at drive-systemet udløser belønnings hormoner, der kan sammenlignes med afhængighedsgivende stoffer (f.eks. kokain). De udløser nogle af de tidligere nævnte positive følelser men har den ulempe, at jo mere vi får af sådanne stoffer, desto mere vænner kroppen sig til dem. Det vil sige, at vi skal have lidt mere af samme slags næste gang de positive følelser skal opleves. En anden del af forklaringen er, at jo mere vi vænner os til succes og fremgang desto sværere er det at undvære den. Vi begynder at genkende os selv, som den der har succes – vi får en identitetsoplevelse som typisk forstærkes af andres anerkendende tilkendegivelser – og for at opretholde vores identitetsoplevelse bliver vi nødt til at fortsætte vores drive-handlinger. Hertil kommer, at jo mere vi har opnået, desto mere er der at miste. Det vil sige, at drive-systemet også kan påvirke trussel-systemet, når vi har opnået meget, som måske er svært at fastholde, og de positive følelser dermed begynder at tippe over i frygt for at miste det, vi har opnået.

 


































Så stress er mere end kamp-flugt reaktioner, og for at kunne bevæge sig ud af stress situationen er det afgørende vigtigt at identificere, hvad problemerne bagved er. Med modellen som udgangspunkt kan det indkredses, hvad der kan være årsager til stress situationen, og hvilke problemstillinger det peger på. Herefter kan man arbejde videre med at finde løsningsmuligheder, der enten kan fjerne disse problemer eller finde tiltag til at mindske problemernes omfang.



Litteratur:

”Selvet som rettethed”, Jan Tønnes Hansen, 2001.

”Identitet”, Svend Brinkmann, 2011.

”The Compasionate Mind”, Paul Gilbert, 2013

“Compassion fokuseret terapi”, Christina Schlander, 2015

Drive-systemet
Drive-systemet aktiverer vores adfærd hen mod det vi gerne vil opnå eller have. Ethvert menneske har noget for med sig selv og har ønsker om at opnå noget. Vi er ikke passive mennesker men vil gerne noget i livet. Oprindeligt handlede det om elementære ting som at finde føde, opnå høj status i gruppen, finde en mage og parre sig, opnå magt mv. Disse forhold er stadig i spil i vores moderne tid, men behovene har også udbredt sig til materialistiske mål som lækkert hus, smart bil, økonomisk velstand eller personlige udfordringer som maratonløb og ironman. Drive-systemet aktiverer positive følelser som begær, lidenskab, entusiasme, glæde og begejstring.


”Jeg føler – altså er jeg”
Den tilgang jeg tager udgangspunkt i, sætter menneskets følelsesliv i centrum. Igennem millioner af år har følelser været den mekanisme, der på brøkdele af et sekund kan fortælle os, hvordan vi skal tolke de tusindvis af sansninger, som vi hvert sekund (ubevidst) opfatter. I nogle situationer har det gjort os i stand til at overleve ved lynhurtigt at kunne mærke, hvad der er på færde, uden at der nødvendigvis kan sættes ord på. Og selvom vi nu er moderne, rationelt tænkende mennesker, så udgør følelser stadig en helt elementær del af vores liv. Forestil dig et liv uden at du har følelser for din partner eller dine børn, eller et liv uden at du kan blive begejstret af en sejr, succes eller engageret af et spændende jobindhold. Kort sagt så er følelser LIVET.


Overbelastning
Som du måske allerede har regnet ud, adskiller det grønne tryghedssystem sig fra de to andre ved at de-aktivere kroppen, hvor trussel- og drive systemerne aktiverer kroppen. I en ideel tilværelse vil der være en skiftende aktivering af systemerne, afhængig af hvilke situationer vi befinder os i, og som skaber en balance mellem aktivering og de-aktivering.


I princippet kan man sige, at al aktivering af kroppen er stress, men når vi nu om dage taler om stress, er det for det meste langvarig stress, vi mener. Altså en tilstand hvor kroppen er aktiveret i længere tid uden en tilstrækkelig de-aktivering, hvilket populært sagt slider på kroppen.


At man kan få langvarig stress ved at trussel-systemet, der giver negative følelser, er vedvarende aktiveret, er den klassiske forståelse af stress. Oplevelse af trusler på arbejdspladsen kan udspringe fra for stor arbejdsbyrde, for stor kompleksitet, problemer i samarbejdet med kolleger, fravær af ledelse eller negativ lederadfærd, tab af mening i arbejdet osv. Vedvarende oplevelse af trussel giver os ikke tilstrækkelig mulighed for at de-aktivere, og vi (over-)forbruger ressourcer på at håndtere disse trusler.


Men drive-systemet, der giver overvejende positive følelser, kan også føre over i en langvarig aktivering af kroppen, som med tiden kan resultere i overbelastning. Det kan f.eks. være når man får en spændende opgave, som man ”brænder for”, og som kan være så svær at slippe, at den nærmest fylder hele tilværelsen. Eller det kan være jobbet i sig selv, som er så engagerende med de muligheder det giver, at en person fastholder engagementet i årevis - og måske tilsidesætter stort set alt andet i tilværelsen.


Når der tales om stress, tales der ofte om kamp/flugt reaktioner, fordi vi oplever, at noget truer os, som kroppen aktiveres til at håndtere. Aktiveringen kan umiddelbart være gavnlig, ved at øge vores evne til at håndtere situationen, men ved længerevarende aktivering får det negative følger for kroppen.


Mit udgangspunkt er, at stress er mere end kamp/flugt reaktioner. I det efterfølgende vil jeg kort beskrive en model for, hvordan man kan udvide forståelsen af, hvad stress kan udspringe fra.


Tryghedssystemet er så det af de tre systemer, der skal modvirke aktivering af kroppen og hjælpe til med at skabe en balance, så vi ikke ”brænder ud”.


Men nu har evolutionen formet os således, at trussel og drive systemerne er mere dominerende end tryghedssystemet - og ud fra et spørgsmål om overlevelse giver det god mening. Det ville f.eks. ikke være særlig hensigtsmæssigt, hvis vi foretrækker at blive siddende i hyggelig, intim fællesskab når en person med vredesfyldt ansigt og en kniv i hånden nærmer sig. Ligeledes ville vi som art nok ikke være kommet særligt langt, hvis vi altid foretrak den hyggelige sofa sammen med partneren frem for muligheder for at skabe og opnå noget. Men i vores moderne tid har de to systemers dominans den ulempe, at tryghedssystemet for ofte bliver tilsidesat, fordi mange af de trusler, vi oplever, er bekymringer, hvor vi har svært ved at forudsige et resultat og finde en løsning, og truslen derfor ikke umiddelbart kan fjernes. Ligeledes har vi fået mange idealer i tilværelsen. Mange oplever en stor motivation til at opnå succes og fremgang i job og opgaver, fordi det er blevet et ideal i samfundet netop at være en person, der forbindes med velstand og succes. For andre handler det om at være med til at skabe noget, som man efterfølgende kan spejle sig i og være stolt over og dermed få en livgivende selvfølelse. Vi kan i sådanne situationer have svært ved at lægge trusselsbilledet eller motivationen til side, mærke hvordan vi reelt har det og drage omsorg for os selv. Ja, i nogle tilfælde kan vi være så fanget af trussel og drive systemerne, at vi end ikke tillader andre at drage omsorg for os, men overhører deres advarsler.


© Copyright 2013-2019 Erhvervspsykolog Finn Weber - fw@finnweber.dk - 3013 7917